Lumsk. Lumsk. Lumsk. Lumsk.
Original lyrics (by Knut Hamsun):
Jeg driver i aften og tænker og strider,
Jeg synes jeg er som en kantret Baad,
og alt hva jeg jamrer og alt vad jeg lider
saa ser jeg mig ingen Raad.
Men hvi skal jeg være saa haardt beklemt?
Om hundrede Aar er alting glemt.
Saa stanser jeg virkelig heller Striden
og ganger tilsjøs med min pinte Sjæl.
Der finder nok Verden mig engang siden
saa bitterlig druknet ihjæl.
Men hvi skal jeg ende saa altfor slemt?
Om hundrede Aar er alting glemt.
Translated:
I drift in the evening, thinking and struggling,
I am like a Boat capsized
and though I lament and suffer
still I see no Solution.
But why should I be so hard betrodden?
In hundred Years everything is forgotten.
So then I sooner put an end to the Struggle
and go to Sea with my paining Soul.
The world will find me there sometime later
so bitterly drowned to death.
But why should my end be so rotten?
In hundred years everything is forgotten.